Turen, bygningerne og strækningDa Dansk Jernbane-Klub blev stiftet i 1961, søgte klubben et sted at køre med veterantog.
Ved stor velvilje fra A/S Lollandsbanens daværende direktør fik klubben tilladelse til at køre med veterantog på Bandholmbanen fra 1962, og klubben fik anvist plads til sit ene lokomotiv i remisen.

Siden har Museumsbanen Maribo-Bandholm udviklet sig med mange flere lokomotiver og vogne.

Remisen blev den faste base, hvor driftsmateriellet er stationeret, hvor reparationer udføres, og hvor det frivillige personale møder og mødes. Det var derfor en naturlig udvikling, at Museumsbanen fik en lejekontrakt omfattende hele rundremisen i 1980-erne.
Maribo remise/LuftMaribo.jpg
Rundremisen fik plads til 8 damplokomotiver med adgang fra en drejeskive og til en dieselmotorvogn fordelt på 9 spor – pladsen til dieselmotorvognen var beregnet til Maribo-Torrig Jernbane (MTJ), der blev åbnet for drift i 1924.

Der var også opholdstuer for lokomotivførere, lokomotivfyrbødere samt pudsere, baderum og fyrrum.

Læs mere om Maribo remise
Mellem Maribo og Bandholm ligger trinbrætterne Maglemer og Merritskov med trinbrætsignaler fra den tidligere Køge-Ringsted Banen (KRB).

Et af de oprindeligt 4 ledvogterhuse kan stadig ses uden væsentlige forandringer. De er i privat eje.
På Bandholm station er der således signaler, vandkran, pakhus, stationskontor og billettrykkeri.

I 1998-99 gennemførtes en total istandsættelse af stationsbygningen,
mens en særskilt toiletbygning er genopført i 1998.

Det hele fremstår som et tidsbillede af perioden omkring 1920.

Læs mere om Bandholm station
Bandholm Station/bandholm_station_og_pakhus.jpg