Køreplan og takster
Køredage 2023/koereplan1.jpg
Se køreplan på forsiden eller find printvenlig version.
damp Kørsel med damplokomotiv torsdage og søndage
motor Kørsel med motorlokomotiv på onsdage
Rabat til grupper over 10 voksne
 
Pladser kan ikke reserveres ved telefonisk henvendelse.
Cykler og barnevogne medtages, såfremt der er plads i togets pakvogn. 
Køb billet
Dobbeltbilletter fra Maribo kan købes her: Køb billet
Andre Muligheder
Andre billetter (enkeltbillletter og billetter med start i Bandholm) sælges i toget og på Bandholm station, såfremt der er plads i toget.
I toget kan betales med kontanter og MobilPay.
På Bandholm station modtages kontanter, MobilPay, Visakort og Mastercard. 
Arrangementer
 Særlige arrangementer i 2023
Hvor der er forsalg til arrangementer, åbner billetsalget her på hjemmesiden ca. 2 måneder før.
Torsdag 19. oktober
Skumringstog
Når mørket falder på, skifter den gamle jernbane karakter. Dagsignaler bliver til natsignaler, og de gamle lygter kommer frem, både hos personalet og på Bandholm station. Det bliver en stemningsfuld tur med lys i vognene og på stationen.
 
Toget afgår fra Maribo station kl. 18.40, og det er tilbage i Maribo kl. 20.10.
 
Sædvanlige billetpriser. Billetter kan købes i forsalg. Tryk HER
 
Fredag 20. oktober
Halloween
Er du til uhygge på den hyggelige måde? Så kom og tag med på Museumsbanens Halloween tur.
Fredag d. 20. oktober (i efterårsferien) kl. 16.20 starter turen ganske hyggeligt fra Maribo Station. Retningen er sat mod Bandholm og på Bandholm station vil der ose af Halloween stemning – både den hyggelige og den uhyggelige. Der vil være forskellige aktiviteter for både små og store samt modige og mindre modige. Heksene vil uddele suppe og flute og mon ikke der også vil være en trylledrik at finde et sted.
 
Efter nogle timers Halloween stemning sættes kursen mod Maribo Station igen og eftersom mørket er begyndt at falde på, så ved man jo ikke, hvad man kan møde på turen hjem.......
Toget ankommer på Maribo Station kl. 19.00
 
Billetterne koster 190 kr for voksne, 95 kr for børn (4-11 år) og 510 kr for familiebillet (2 voksne og 2-4 børn).
 
Billetter skal købes på forhånd. Tryk HER
 
 
Større grupper
Hvis du arrangerer en udflugt for en større gruppe - mere end 25 personer - kan du reservere pladser i de tog, som står i køreplanen. Så kan I sidde samlet.

Det er også muligt at koble en særlig udflugtsvogn til toget, så I kan sidde ved borde og spise eller drikke kaffe. 
Hvis en tur på 2 timer er for kort, kan udflugtsvognen kobles af toget og parkeres på et sidespor på Bandholm station 
indtil næste tog. Der opkræves et tillæg udover billetprisen for brug af udflugtsvogn.

Bestilling af udflugtsvogn skal ske mindst 7 dage i forvejen. Det anbefales at bestille i god tid.
/Saertog.jpg
Udover togene i køreplanen kan du bestille kørsel på andre tidspunkter og dage året rundt. 
Så planlægger vi et særtog med køreplan og ophold, der passer til dit arrangement.
Særtog skal bestilles så tidligt som muligt og senest 15 dage før.
Prisen for særtog i 2023 incl. op til 50 voksne starter ved
7.700 kr for tog med damplokomotiv Maribo-Bandholm og retur 
6.200 kr for tog med motorlokomotiv Maribo-Bandholm og retur 

Der opkræves tillæg, hvis der er mere end 50 rejsende.
Der kan mod tillæg kobles udflugtsvogn med borde på særtoget. Museumsbanen kan også dække op med service.

Særtog skal bestilles mindst 15 dage i forvejen. Det anbefales at bestille i god tid.
Forplejning:
Det er tilladt at medtage egen mad og drikke i udflugtsvognen, men flere af områdets restauratører leverer gerne alt fra madkurve til festmiddage incl. serveringspersonale.
Bestilling:
Forudbestilling sker ved at benytte kontaktformularen
eller skrive til Museumsbanens trafikafdeling på trafik@museumsbanen.dk.

ForretningsbetingelserMuseumsbanens almindelige forretningsbetingelser for særtog og arrangementer ses her.