Hvem er vi

Hvad er Museumsbanen ?
Museumsbanen Maribo-Bandholm er en forening, der driver veteranbane. Den primære aktivitet er kørsel med veterantog, og til rådighed for driften har foreningen 2 damplokomotiver, 5 diesellokomotiver og ca 20 person- og godsvogne fra starten af 1900-tallet. Desuden ejer foreningen den fredede Bandholm station fra 1869 og et par bygninger til opbevaring af køretøjer. Endelig vedligeholder foreningen spor og tilhørende faste anlæg.
Foreningen har for tiden ca 60 aktive medlemmer, der på frivillig og ulønnet basis varetager kørsel, vedligeholdelse og administration. Tilsammen har medlemmerne en ganske stor viden om veterantog, og nye medlemmer uddannes til de forskellige opgaver.
Museumsbanen startede kørsel med Danmarks første veterantog i 1962.